Når huset skal sælges, bliver el-installationen kigget efter i sømmene. Det er ikke til diskussion — det ligger i selve handlen. Spørgsmålet er kun, om du selv har set tallene først.
De fleste anmærkninger, vi ser i rapporter, er ting der kunne have været ordnet på en formiddag. De koster bare noget helt andet, når de står sort på hvidt over for en køber, der lige har fået et forhandlingskort i hånden.
Eltjek og elinstallationsrapport er ikke det samme
Det er værd at have styr på, for de to ting bliver ofte blandet sammen.
Elinstallationsrapporten er den formelle. Den hører til huseftersynsordningen, laves af en autoriseret elinstallatør, og fejl bliver placeret i kategorier efter hvor alvorlige de er. Det er den, køber og forsikringsselskab kigger i.
Et eltjek er frivilligt. Det er vores egen gennemgang, hvor vi måler og fortæller dig hvad vi finder — uden at det bliver til et dokument, nogen kan bruge imod dig i en prisforhandling.
Pointen med at tage eltjekket først er ikke at snyde nogen. Det er at have muligheden for at rette op, mens det stadig er en almindelig regning fra din elektriker og ikke et fradrag i udbudsprisen.
Hvad vi måler
Et eltjek er ikke et kig ind i tavlen og et nik. Vi kommer med instrumenterne og gennemgår:
- Isolationsmodstand på alle grupper. Det er her, fugtige kældervægge og gamle kabler afslører sig, længe før der sker noget.
- HPFI-relæet — at det udløser, og at det udløser hurtigt nok. Der er krav om HPFI eller HFI i boliger, og et relæ der sidder fast, er værre end ingenting, fordi man tror man er dækket.
- Jordforbindelsen i stikkontakter rundt i huset, ikke bare i køkkenet.
- Tavlen — mærkning, plads, spor efter varmegang, og om samlingerne sidder som de skal.
- Synlige installationer i kælder, på loft og i udhuse, hvor det plejer at være gjort hurtigt.
Vi bruger typisk to til tre timer på et almindeligt parcelhus, og du får resultatet mundtligt, mens vi står der.
Vi siger det som det er. Er der ikke noget galt, siger vi det også — og så har du papir på, at installationen er i orden.
De fem ting vi oftest finder
Efter en del gennemgange i Nordfjends og omegn er mønsteret ret tydeligt. Det er sjældent dramatisk, men det går igen:
- Manglende jord i stikkontakter. Meget almindeligt i huse fra før midten af 70'erne, hvor jord ikke blev ført ud i alle rum. Det dukker især op i soveværelser og gange.
- Gamle stofledninger. Isoleringen bliver sprød med årtierne og smuldrer, når nogen rykker i den. De ligger tit skjult i loftet over køkkenet.
- Udvidelser uden dokumentation. Et udestue-lys her, en dobbelt stikkontakt der. Ofte pænt lavet, men uden at nogen har regnet på gruppen.
- En tavle uden mærkning. Ikke ulovligt i sig selv, men det gør enhver fremtidig fejlfinding dobbelt så dyr — og det ser sjusket ud for en køber.
- HPFI der ikke er testet i årevis. Knappen sidder der for at blive trykket på. To gange om året er tommelfingerreglen.
Hvornår giver det mening at få lavet et
Der er tre situationer, hvor vi typisk anbefaler det:
Før huset sættes til salg. Helst nogle måneder før, så der er tid til at rette op i almindeligt tempo frem for under tidspres.
Når du lige har købt. Rapporten fra handlen fortæller om lovlighed på papiret. Den fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvordan installationen har det.
Før en større ombygning. Skal der køkken, varmepumpe eller ladestander til, er det billigere at kende tavlens tilstand, inden man begynder at planlægge omkring den.
Kort sagt
El-installationen bliver gennemgået, uanset hvad du gør. Forskellen er, om du er den første eller den anden, der ser resultatet.
Vil du have et eltjek inden salget, så ring på 25 30 20 95 eller skriv til fares@ftel-service.dk. Vi finder en tid, hvor du selv kan være hjemme — det er nemmere at forklare tingene, mens vi står ved tavlen.