De fleste spørger os om mærket først. Easee eller Zaptec? Wallbox eller Defa? Det er sjældent der, beslutningen ligger. Den ligger i tavlen, i hvor langt der er ud til bilen, og i hvad du faktisk kører om dagen.
Her er det, vi kigger på, når vi kommer ud og måler op.
Start i tavlen, ikke i produktkataloget
Det første spørgsmål er ikke hvilken ladestander du vil have. Det er hvor meget strøm der er tilbage i din installation.
Et almindeligt dansk parcelhus har typisk 3x25A ind fra vejen. Det lyder af meget, men det er den samme forsyning, der skal dække varmepumpe, ovn, induktionskogeplade og elvandvarmer. Sætter du en ladestander på 22 kW ind uden videre, kan du komme til at trække hovedsikringen en mørk januaraften, hvor alting kører på én gang.
Derfor begynder vi altid samme sted:
- Hvad er hovedsikringen på — 3x25A, 3x35A, eller er huset stadig 1-faset?
- Er der fysisk plads til en ekstra gruppe i tavlen?
- Hvad er tavlen fra, og er den lovlig som den står?
- Hvad har du ellers af store forbrugere?
Er tavlen fra før 1990'erne, ender snakken tit med, at den skal skiftes alligevel. Det er ærgerligt at høre, men det er billigere at vide det, før ladestanderen er købt.
Lastbalancering løser det oftere end en større hovedsikring
Hvis regnestykket ikke går op, er reflekset at bede netselskabet om en større hovedsikring. Det koster både i tilslutning og i det faste årlige bidrag.
I langt de fleste huse er der en billigere vej: dynamisk lastbalancering. Ladestanderen får en måler i tavlen og skruer selv ned, når resten af huset trækker meget. Laver du mad, mens bilen lader, sænker den ladehastigheden i den halve time det tager — og skruer op igen bagefter.
Bilen bliver stadig fuld i løbet af natten. Du opdager det aldrig.
Vi anbefaler ikke ét mærke frem for et andet. Vi anbefaler det, der passer til din tavle, din bil og den måde du kører på.
11 kW er nok til de allerfleste
Her er regnestykket, der overrasker folk mest.
En gennemsnitlig dansk bilist kører omkring 40 km om dagen. En elbil bruger cirka 0,18 kWh pr. kilometer. Det giver cirka 7 kWh om dagen — som en 11 kW-lader fylder på under en time.
| Ladeeffekt | Sikring | Fyldt på 10 timers natladning |
|---|---|---|
| 3,7 kW (1-faset) | 1x16A | ca. 37 kWh — ca. 200 km |
| 11 kW (3-faset) | 3x16A | ca. 110 kWh — mere end de fleste batterier |
| 22 kW (3-faset) | 3x32A | ca. 220 kWh — sjældent relevant derhjemme |
Dertil kommer, at de fleste elbiler slet ikke kan tage 22 kW på almindelig vekselstrøm. Bilens indbyggede lader sætter loftet, og det ligger typisk på 11 kW. Køber du en 22 kW-lader til en bil, der kun kan 11, har du betalt for kobber, du aldrig kommer til at bruge.
22 kW giver mening, hvis I har to elbiler på samme stander, eller hvis bilen skal kunne vendes hurtigt midt på dagen. Ellers ikke.
Fast kabel eller stikdåse?
Fast kabel er nemmest i hverdagen — du tager det ned og sætter det i. Stikdåse (Type 2) er mere fleksibel, hvis I skifter bil eller vil kunne bruge jeres eget kabel. Bor standeren udendørs uden overdækning, holder en stikdåse med låg typisk pænere over årene.
Hvor den sidder, betyder mere end man tror
Vi har flyttet mange ladestandere, fordi kablet ikke kunne nå ladeporten. Den sidder ikke samme sted på alle biler — nogle har den foran, andre bagtil i siden.
Inden vi borer, går vi derfor turen med dig: Hvor holder bilen, når den holder rigtigt? Bakker du ind eller kører du ind? Og skal der være plads til bil nummer to senere?
Samtidig kigger vi på afstanden fra tavlen. Det er den, der afgør kabeltværsnittet og dermed en pæn del af prisen. Skal kablet graves ud til en carport i den anden ende af haven, siger vi det på forhånd — ikke bagefter.
Det du skal have med, når vi går
En ladestander er en fast installation. Den skal udføres af en autoriseret elinstallatør, og der er krav til beskyttelsen — blandt andet skal der være taget højde for jævnstrømsfejl, enten med et særligt HPFI-relæ eller med beskyttelse indbygget i selve standeren. Det er ikke et sted at spare.
Når vi er færdige, får du:
- Dokumentation for installationen til forsikring og et eventuelt salg
- Målerapport på den nye gruppe
- En gennemgang af appen og lastbalanceringen, mens vi står der
- Vores nummer — og vi ringer selv en uge efter for at høre, om alt virker
Kort sagt
Vælg efter hvad tavlen kan bære, ikke efter hvad databladet lover. 11 kW med lastbalancering dækker langt de fleste danske husstande, og pengene er bedre brugt på en ordentlig føring og en tavle, der er i orden.
Er du i tvivl om, hvad din installation kan holde til, så ring til os på 25 30 20 95. Vi kommer forbi og måler op, og du får et skriftligt tilbud med materialer og timer specificeret.